Om Siff L. E. Skovenborg - kropsliv.dk

siff vinter1

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut (afspændingspædagog) i 1995 på Skolen for Kropsterapi og Afspænding.


 Siden 2017 har jeg været fast tilknyttet psykomotorisk terapeut på Faxehus efterskole, hvor jeg behandler nogle af skolens elever i forhold til stress, angst, spiseforstyrrelser, cutting og selvværd. 


Jeg er frivillig i Landsforeningen Spor, som er en bruger- og interesseorganisation for voksne med senfølger af seksuelle overgreb i barn- og ungdom. Jeg har selv arbejdet med egne senfølger og kan i dag arbejde professionelt med andre med senfølger. 


Jeg har i øvrigt selv gigt og slidgigt og er i dag er uden kroniske smerter. ''


Fra 2009-2016 har jeg været lektor, hvor jeg særligt har undervist i individuel psykomotorisk terapi samt været international koordinator på psykomotorikuddannelsen UCC Nord (i dag KP) i Hillerød.


 I 2003 blev jeg færdig som cand.comm. med speciale i kommunikation og pædagogik fra RUC. Efterfølgende har jeg undervist 3 år i krop og bevægelse samt forflytningsteknik på Social- og Sundhedsskolen i København.  I 1996 blev jeg uddannet massageterapeut og har siden da haft klienter. Fra 1996-2002 har jeg undervist i massage, supervision, anatomi og fysiologi samt stresshåndtering på Massageskolen i København.